Default Danish Default English

Ny Efterår/vinterkollektion 2011 fra Carmakoma.

 

”Eyes on you” er skabt som en hyldest til den stærke og uafhængige kvinde, der tør nyde livet og opmærksomheden omkring hende.

Kvinden som hviler i sig selv og som ikke er bange for den opmærksomhed hun skaber omkring sig med sin positive energi og styrke – hun nyder den og tør nyde den. Hendes nysgerrighed til det ukendte og hendes stædige personlighed giver hende styrken til at turde være og tænke anderledes. Hun er stærk og målrettet, når hun udfordrer verden og går ikke på kompromis med egne overbevisninger. Eksperimenterende udforsker hun tilværelsens muligheder og er altid klar på at omfavne de muligheder, som byder sig.

”Eyes on you” afspejler denne nysgerrighed til det ukendte og muligheden for det personlige udtryk.

”Alle styles i vores nye kollektion er designet, så der skabes en fornem balance mellem det simple og det avancerede. Den kurvede kvinde har den perfekte mulighed for styling, der passer netop hendes personlige udtryk og stemning ved enhver begivenhed - fest eller dagligdag. Vi stræber efter den perfekte pasform, der bedst muligt komplimenterer den kurvede krop. Den individuelle identitet opbygges og skabes - kompromis er ikke en mulighed. Der skabes en smuk ”sommerfugl” der folder sig ud.”

Den nye Efterår/vinter kollektion ´11 er inspireret af tidens stærke kvindelige ikoner og kunstnere, som bevidst dyrker -  

det cool og androgyne look. Kvinder som går egne veje i legen med sit personlige udtryk og fremtoning. Fx bydes der på flotte snit, draperinger og læg, der emmer af luksus, sexappeal og mod på livet. Legen med snit, detaljer og kontraster i de enkelte styles skaber silhuet i tøjet og klæder den stolte sexede kurvede krop, der gerne vil være i fokus og ikke ønske at blive overset. I kombination med brugen af blonder, blotlægges den stærke, modige kvindes indre sårbarhed graciøst i et elegant samspil med hendes stærke begær for livet.

”Detaljer er et must for carmakoma – hver detalje har altid en mening og er en vigtig del for de enkelte styles. Det sofistikerede og sexede skabes, når den enkelte kvinde hviler i sig selv og sit tøj, så personligt udtryk og attitude tydeligt får lov at komme i spil.”

Kollektionens velkendte mix af rå luksus og Rock’chick glam med feminine og originale detaljer byder på asymmetriske linjer og nye længder, der komplimenterer den kurvede krop med en sofistikeret elegance. De overraskende og spændende kontraster i samspil de feminine og sexede effekter bringer en sensationel fornyelse og eksperimentel kant til Carmakomas forførende univers. Alt sammen i lækre luksusmaterialer med fokus på den helt perfekte pasform til den kurvede krop i str. 42-54.


Den nye kollektion fra carmakoma er til salg fra august 2011.