Alle kender det. Man går forbi en pige/kvinde på gaden, som man godt kunne tænke sig, at have set lidt mindre til. Hendes tøj sad lidt for stramt, dækkede for lidt og gjorde ikke rigtig noget for at fremhæve hendes gode sider, nok nærmere modsat.
Så tænker man: “ej, hvorfor er der ikke nogle af hendes veninder der siger noget til hende?”
Men hvordan siger man egentlig lige det, henkastet en dag, hvor man er ude og hygge sig sammen med sin gode veninde?
Man kigger måske lidt på lækre fyre og stemningen er høj og tøset.. “måske du skulle købe en større størrelse næste gang vi er ude og shoppe! Jeg tror den ville sidde rigtig flot på dig”.
Veninden svarer: Nej nej, jeg er en str. 36, jeg har ikke taget på siden folkeskolen!
Man svarer: Jo, lidt har du og du er ikke en str. 36 længere!!!!! Ville man så stadig være veninder efter den aften?
Forhåbentlig, men hun vil altid huske din kommentar, og sikkert ikke som en hjælpende hånd, men mere som en kritik.
Hvad værre er, hvis man har en veninder der er slankere end en selv, så gider man da slet ikke at høre sådan en “justering” fra hende. Man har jo helt selv styr på sin garderobe ik!!
Men som jeg altid siger til min gode veninde; sig lige til mig hvis jeg får brugt for meget selvbruner, jeg gider jo ikke at rende rundt og ligne Hanne Bech Hansen, når jeg tror jeg ligner en million. Så man vil jo gerne have nogen til, at rådgive en, når man ikke selv længere lige kan se, at den frisure man har haft de sidste 5 år, ikke er så up 2 date mere.
Jeg husker selv tydeligt en episode, da jeg var 13-14 år. Min bedste veninde og jeg gik i den samme fritidsklub. Vi var bestemt ikke verdens kønneste væsner, og jeg har aldrig brugt str. 36… den hoppede jeg let og elegant hen over.
Min veninde gik meget i store oversize t-shirts for, at skjule en begyndende barm (dengang ville man jo ikke være først med noget, eller skille sig ud)
Jeg gik stadig i min mormors hjemme syede langærmede bluser i diverse farver (det skal lige nævnes, at hun er en haj med en symaskine).
Så siger min veninde en dag til mig, “om jeg ikke gik i lige lovlige stramme bluser, og man kunne jo se mine bryster helt vildt meget”
Der gik ikke mange dage, før jeg var ude og købe nye bluser, og trak skulderne lidt frem, så min begyndende barm ikke var helt ligeså fremtrædende. Shit der er jo nødig nogen der skal få det forkerte indtryk, da slet ikke drengene.
Min veninde mente det jo i god tro, da hun selv havde en anden stil (hvis man kan kalde det det 
Men jeg kan bare stadig huske den episode, den dag idag. Så måske er det forbudt område at nævne ens venindes tøjstørrelse De skal måske selv nå til erkendelsen, før de kan tåle at høre, den sandhed, vi som veninde mener er den rigtige.
Det er svært at indse, at man ikke længere er den pige/kvinde man var for måske bare 5-10 kg siden, men skid da hul i hvilken størrelse tøjet har, bare det sidder som det skal. Det er min mening.
Perfect is boring!
De kærligste hilsner Chokolade smølfen aka Batwoman
